tirsdag den 7. januar 2014

Nissedør og nissestreger opdatering!

Endnu et lidt forsinket indlæg:
I december blev der indført drillenisse herhjemme. Det skete med hiv og sving med en fin lille nissedør i vindueskarmen. Milas var helt vild med døren, men udover det er det ikke hver dag, han lige har husket den har været der. Men det var heller ikke meningen med den.

Dog har han ikke været i tvivl om at det har været nissen, der har lavet ballede, når vi har lavet lidt drilleri. Der var meget vi nåede og ikke nåede, som vi havde planlagt, men også meget der blev fundet på undervejs.

Derfor vil jeg da lige opdatere på hvad nissen har bedrevet herhjemme i december 2013 til husker og inspiration for andre:

Den fine nissedør

Nissen har fældet juletræ - både til ham og der var et magen til til Milas


Nissen har fået sit eget stempel, da Milas ikke kan læse

Nissen har klippet stofhjerter til juletræerne

Nissen har været på rov i pebernødderne
Han havde også leget med Milas' duplotog og fyldt det op med pebernødder.

Nissen havde været fræk og åbnet Milas' julekalender

Nuppet nogle af de svenske chokoladebrød, jeg lige havde stået og bagt

Pyntet juletræ med perler, så det var helt klar og pyntet til juleaften.

Yoghurten nåede også både at være farvet lyserød og lyseblå.

Leget med rugbrødet og småkageudstikkerne

Nissen legede også med Milas' store bruderbiler uden at rydde op efter sig - de stod i en lang række ned gennem gangen. Milas syntes det var for dårligt den ikke havde ryddet op efter sig. 

D. 1. december var julepynten også blevet sat frem på spisebordet, lige klar til at blive sat op.

Så der er sket en del nisseløjer herhjemme, men i en passende mængde. Vi var meget opmærksomme på at det ikke blev for meget og for overdrevet, så er det ligesom det sjove ryger lidt. Det skal ikke være en stressende tradition, der skal virkelig være plads til hyggen i drillerierne.

Hvad har jeres nisser haft gang i? Inspirer gerne :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails