torsdag den 10. oktober 2013

Boganmeldelse: Døden løber maraton af Sofie Sarenbrant

Fakta:
Døden løber maraton af Sofie Sarenbrant
Udgivelsesdato: 10. oktober 2013 - I DAG!
Forlag: People's Press
Originalsprog: Svensk - Andre andningen
Også anmeldt på krimifan.dk
Nr. 2 i serien om kriminalassistent Emma Sköld

Om bogen: Under starten til Stockholm Marathon er alt kaos, til trods for kalenderen siger sommer er det koldere end nogensinde og det blæser en halv pelikan.

Da først en deltager falder om, og erklæres død, og senere endnu en findes død, så går den vilde jagt, det kan ikke være en tilfældighed.

Tiden er dog knap for kriminalassistent Emma Sköld og hendes kollegaer, for kan de nå at fange gerningsmanden inden løbet slutter?

Min oplevelse:
Jeg blev hurtigt grebet af handlingen, så grebet at jeg endte med at læse den med min lille søn på armen, fordi jeg bare ikke lige kunne slippe den.

Det at handlingen foregår under dette maratonløb, gør at jeg hele tiden var meget bevist om at de skulle skynde sig at finde ud af hvem morderen var. Derfor var det svært ikke selv at sidde og gætte med, hvem det dog var. Ofte har jeg godt kunnet afholde mig for at overanalysere de enkelte personers gøren og laden, men denne gang var det svært, og fik også tilegnet de forskellige personer handlinger, som de egentlig ikke havde gjort, bare for at få det til at passe ind på at nu var det den og den person, der måtte være morderen.

Det syntes jeg egentlig var sjovt, for det er mange år siden, jeg har været så grebet af selv at gætte mig til morderen inden bogen var ved at være ved vejs ende. Skønt endelig at være tilbage på sporet.

Samtidig kan jeg rigtig godt lide den personlige vinkling, der er lavet for Emma, jeg kunne næsten mærke hendes desperation under hele handlingen.

Desværre gik handlingen lidt i stå nogle steder, hvor det hele virkede som lidt gentagelse, og slutningen var meget brat. Tænker stadig at den (for ikke at nævne navne) frivillige fra Mission, mangler at blive redegjort for. Synes det er for nemt at have givet en diagnose og så ikke komme nærmere ind på hans og Måns' tilknytning.

Men udover det, ja jeg var fanget og slugte bogen. Sofie Sarenbrant formår at skrive så hun fanger mig, lige som hun gjorde i sine 3 foregående bøger. Det er altid en spændende fornøjelse at læse en af hendes bøger. Så kan kun sige rigtig god læsning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails