søndag den 30. september 2012

Amo - Whoopie Pies og Mini Cupcakes

Nu havde min twin og jeg jo fødselsdag i lørdags. Derfor var jeg med lillemanden hjemme hos hende og min skønne niece.
Med en 2½ årig og en 2 uger gammel baby er der ikke tid til de store kulinariske kager, og kage skal der altså til når man har fødselsdag :)

Heldigvis havde B fået nogle prøver fra AMO med fine små cupcakes og Whoopie pies. Så de skulle da afprøves.

Vi startede ud med Whoopie piesne, her blev der lagt godt ud med kagestøv i hele køkkenet, men dejen blev lavet, hældt i sprøjtepose og klattet på en bageplade i fine runde cirkler. Så var det ellers en tur i ovnen.

Cremen blev knap så heldig, trods der blev fulgt opskrift på pakken blev den noget værre tyndt sjask, så der var ikke meget creme at komme imellem bundene.

Men Milas elskede bundende og det samme gjorde vi andre. Cremen, den smule der var, smagte bare af færdigblandet lidt kedelig creme, men sådan er det med sådan nogle færdigblandinger. Så de får 5 ud af 6 stjerner.

(lånt fra søsters side)

Bagefter kom turen til de fine små mini cupcakes.

Dejen til kagerne blev blandet og puttet i ovnen, og toppingen gjort klar. Det var super nemt og hurtigt. Desværre var der et eller andet, der ikke helt passede mht. toppingen, da den slet ikke ville sidde sammen før, der blev tilføjet mere smør og vand. Så fik den den konsistens den skulle.

Milas kunne ikke spise mere da vi nåede her til. Tror han havde spist sig mæt i kagebundene fra Whoopie piesne, så der blev kun smagt lidt på cupcakesne.

Toppingen var meget meget sød, selve kagen smagte fint og synes det er en fin lille mundfuld. Det var lidt ærgerligt at formene kun var blå, da de ville passe fint ind til en hurtig omgang bagning til en børnefødselsdag eller andet, så er det lidt ærgerligt de mest virker, som om de kun er til drenge. Så hellere neutrale forme.

Bedømmelsen blev 4 ud af 6 stjerner, det var simpelthen toppingen, der trak ned.

(lånt fra søsters side)

Så vi fik kage på vores fødselsdag, ikke lige dem jeg foretrækker, men fine små lækkerbiskner til den travle hverdag. Men må indrømme jeg til hver en tid foretrækker god gammeldags hjemmebag fra bunden.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud(:
    Jeg har også en tvillingsøster(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Tak for en hyggelig dag.. den havde et lidt "sødt" tema ;)

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails