tirsdag den 6. marts 2012

Boganmeldelse: Uge 36 af Sofie Sarenbrant

Uge 36 af Sofie Sarenbrant
Fakta:
Udgivelsesdato: 29. februar 2012
Forlag: People's Press
Originalsprog: Svensk - Vecka 36

Uge 36 foregår i det lille fiskerleje Brantevik. Her holder Johanna og hendes mand Eric ferie sammen med Johannas bedste veninde Agnes, hendes mand Tobbe og deres datter Nicole. Både Johanna og Agnes er højgravide og kan nedkomme når som helst.

Stemningen er ikke den bedste mellem Agnes og Tobbe, da de alle fire tager til karaokeaften på den lokale kro. Tobbe bliver lidt for fuld og Agnes går, næste morgen opdager de at hun er væk. Hvad er der sket med hende og hvor er hun?

Vi oplever Tobbes desperation efter at finde Agnes. Pludselig er alle deres små problemer ingenting, hvis bare hun bliver fundet i live. Denne beskrivelse af Tobbes angst og magtesløshed giver virkelig en øjenåbner for, at det er livet der er vigtigt, de små problemer kan virke store, men de er egentlig ingenting.

Sofie formår at hive en ind i dette univers af desperation både hjemme hos Johanna, men også Tobbes oplevelse af tingene, ikke mindst da der er mistanke om, at han ved hvad der er sket.

Jeg slugte bogen, når jeg havde mulighed for at læse, og var hele tiden ivrig efter at finde ud af om Agnes blev fundet inden fødslen og om hun i det hele taget var i live. Samtidig var jeg meget spændt på hvordan det gik med Johanna og fødslen af hendes barn. Om hun ville kunne magte opgaven som kommende mor og pasningen af Nicole, mens angsten for hendes veninde og hendes ufødte barns liv hele tiden lurede i baghovedet.

Så må altså sige, de kan altså noget med krimier de svenskere. Der er en bog mere på vej, og må indrømme at for min skyld måtte den meget gerne udkomme i morgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails